Jeg har altid elsket og været nysgerrige på mad

Mit liv har altid handlet om mad. Jeg er vokset op i en familie hvor det at lave mad fra bunden var en naturlighed, som min mor havde lært af sin mor osv. Jeg har siddet på køkkenbordet og været med siden jeg var helt lille og hængt på ryggen af min mor, når hun vaskede de ny opgravende kartofter. Måltiderne var højt prioteret i mit barndoms hjem og særligt aftensmåltidet handlet om meget mere en bare at spise. Her blev der snakket og lært og lyttet til families dagligdag. Disse stunder kunne tage lang tid, ikke fordi vi skulle sidde der, men fordi vi havde lyst. Her var der et rum til at samtale og til at fortælle om ens dag. Fokus var på hinanden og maden.
Min mor lavet mad til hverdag og fest, der var altid friskbagt brød og syltetøj af haves bær og alle var velkommen i vores hjem også da vi blev teenager og venner altid var sultne. Min far nørde specialister, som at lave pasta, is, fiske og brygge øl. Sådan har jeg fået interessen og mange forskellige køkkenfaglige færdigheder med hjemmefra. Min røremaskine fik jeg som 19 årige, da jeg kunne ikke forstille mig at man kunne flytte hjemmefra uden.

Jeg var spejder i 10 år og elskede at færdes i naturen så interessen for at sanke (finde spiselige frugter og planter i naturen) kom ret naturligt i takt med at jeg blev ældre og fascineret at den gastronomiske verden der er rundt omkring os. I 8 klasse kom jeg i landbrugs praktisk på en svinefarm på Mors i Nordjylland. Det åbnet mine øjne for vores svineproduktion i Danmark hvilket resulteret i at de næste 6 år var jeg vegetar. Det stoppede da jeg begyndte på Kokkeskolen, da jeg var nysgerrige på hele den gastronomiske scene og ikke ville gå glib af den læring der var i det animalske køkken. Jeg har altid været nysgerrig anlagt når det handler om mad, jeg har aldrig været kræsen (hvad det så end er) som voksen har jeg trænet mine smagsløg og drømmer om at vi alle bliver lidt mere kritiske overfor hvad vi spiser. At vi faktisk SMAGER på maden, og MÆRKER hvad der sker i kroppen. Noget det lille barn gør helt naturligt fra fødslen, men som vi desværre ofte for frakoblet. Jeg kommer ikke til at sige at der er fødevare der er bedre end andre, at der er noget som er det "rigtige" at spise. For mig handler det om at den enkelte lærer at mærke efter hvad der virkelig smager godt.

Som pædagogstuderende var det natuligt for mig at forsætte i det spor. En vej der gjorde at jeg havde fokus på det pædagogiske måltid, børns sanseudvikling, naturen og bevægelse. Allerede under uddannelsen opdaget jeg at der tit og ofte ikke var en måltidspædagogisk i de forskellige daginstitutioner. Der manglede ofte en fælles faglig viden og sprog. Hvilket betød at det var op til de enkelte voksne hvordan spisesituationen, regler og normer foregik. Det er problematisk, da vi alle kommer med hvert vores normsæt, kultur og regler.