Madro for børn og forældre
Madro ultra kort fortalt
Madro er, når kroppen og tankerne er i ro i forhold til mad. Når regler om mad ikke står i vejen for barnets trivsel og almen udvikling. Med andre ord, tanker om mad bør ikke forstyrre og forhindre barnet i sin hverdag.
Kræsenhed og neofobi
Mange forældre oplever, at ens barn i perioder ikke vil spise bestemte fødevarer. Det er helt naturligt. Fra barnet er ca. 2-6 år oplever mange børn at være bange for det ukendte, det kaldes neofobi. Det er biologisk bestemt, da det har været med til at sikre barnets overlevelse den gang, hvor børn færdes frit i naturen og skulle passe på ikke at spise noget, der var giftigt. Det er en fantastisk egenskab for mennesket, men som jo kan være meget frustrerende i moderne tid, hvor dette ikke er en problemstilling, de fleste står i. Kræsenhed er det ikke, kræsenhed er ikke et defineret begreb, men en kulturel norm. For hvad vi hjemme i min familie oplever som normalt at spise, og dermed noget jeg forventer, at alle kan lide, kan være noget helt andet i andres familier. Derfor opfordrer jeg til, at vi forsøger at mindske ordet kræsen, da det også har en meget negativ ladning, for hvem gider at være et kræsent barn?
Oplever du, at barnet har en meget ensidig kost og spisemønster, og kunne du godt tænke dig at udvide dette på en omsorgsfuld og respektfuld måde? Så findes der heldigvis metoder til at øge barnets naturlige lyst og nysgerrighed uden pres. Kontakt mig for at høre mere eller book en samtale nu.
Leg med maden
Vidste du, at leg med maden øger barnets tryghed for den enkle fødevare? Og at det er sådan barnet lærer? Både mindre og større børn kan have brug for en legende tilgang til at skabe tryghed i måltidet. Hvor alle sanserne er spil. Tænker du nu helt ærligt, at det kommer aldrig til at ske i vores familie, det grisser og sviner. Så husk, at leg er mange ting, og at det er helt i orden at sætte grænser for legen.
Synes du, at det lyder svært og uoverskueligt, så kontakt mig. Jeg støtter jer, så det passer ind i jeres familie.
Tryghed og Madmod
For at skabe madmod, er vi nødt til at skabe tryghed først. Madmod kommer ikke ved pres, eller overtagelse til at smage en fødevare eller ret. Madmod kommer, når barnet over tid lærer ikke at være bange eller utryg for en fødevare eller ret. For nogle børn tager det længere tid end for andre, og det er helt okay. Bruger vi ord som madmod omkring børn i en rosende eller konstaterende vending skaber ofte ikke noget godt med sig overfor de børn, der ikke bliver fremhævet som madmodige. Eller for barnet i alle de tilfælde det ikke bliver fremhævet som madmodig. Madmod kan være et fint begreb for voksne at bruge indbyrdes, men bør ikke anvendes sammen med børn, som "ej hvor er du madmodig fordi...." eller "se hvor madmodig Anna er, hun smager på lasagnen".
Men hvordan får jeg så mit barn til at spise og smage på nye ting. Tryghed, er vejen frem. Er barnet tryg i måltidet og i mødet med maden, er der større sandsynlighed for, at det bliver nysgerrig, får lyst til at smage, og evt. spise maden. Men vejen kan være længere for nogen og kortere for andre.
4 ting, der hjælper med at øge trygheden til maden er:
Eksponering af fødevaren, fx tag barnet med i køkkenet, haven, supermarked, legemad.
I overholder ansvarsfordelingen i måltidet. Den voksne bestemmer hvad der serveres, hvor der spises og hvad tid. Barnet bestemmer hvad det spiser af maden på bordet og hvor meget.
Der er en noget mad på bordet barnet kan lide, kender og er tryg ved, også kaldet tryghedsmad.
Støt barnet i at udforske og være nysgerrig på den nye mad. Men vær neutral i dit sprog omkring denne.
Har du brug for støtte til at hjælpe dit barn til at skabe et trygt møde med maden? Eller til at støtte dig i denne proces? Så kontakt mig.
